Ny leder af Filadelfia Uddannelse

portræt af Henrik Bøll Larsen, leder af Filadelfia Uddannelse.

Pr. 1. juni 2021 er Henrik Bøll Larsen ansat som ny afdelingschef for bl.a. Filadelfia Uddannelse.

- Det er en perle af en stilling, siger han om sit nye arbejde.

Den 1. juni 2021 tiltrådte Henrik Bøll Larsen som ny afdelingschef for blandt andet Filadelfia Uddannelse, hvor han efterfølger tidligere leder Connie Yilmaz Jantzen, og Jesper Thor Olsen som har været konstitueret leder i en overgangsperiode.

Henrik Bøll Larsen har 16 års chef- og ledererfaring fra uddannelsesområdet og har kendskab til ledelse både strategisk og operationelt. 

”Jeg er et uddannelsesmenneske, og det bliver spændende at arbejde sammen om uddannelse, skole, diakoni og neuropsykologi,” siger Henrik Bøll Larsen, der, ud over at være leder af Filadelfia Uddannelse, også bliver afdelingschef for Børneskolen, Specialrådgivning om Epilepsi og Neuropsykologisk Afdeling. 

For Henrik Bøll Larsen er det vigtigt at have en ydmyg tilgang til det nye arbejde, og han vil give sig tid til at se og mærke, hvordan det hele fungerer.

Da hans opgaver spænder bredere end sin forgængers, vil han ikke indgå som underviser på uddannelserne indenfor diakoni og ledelse, men uddannelserne fortsætter med samme kraft og med andre dygtige undervisere.

Vi byder hjertelig velkommen til Henrik Bøll Larsen og glæder os til samarbejdet!

Del dette: