19.09.2023. Festtale til Diakonindvielsen, 3. september 2023

Af Henrik Bøll Larsen, chef for Filadelfia Uddannelse, Filadelfia Kirke, Børneskolen, Specialrådgivning om Epilepsi og Neuropsykologisk afdeling.

Filadelfia er landets nationale Epilepsihospital og siden tiden for 126 år, med stifteren Dr. Sell, er der kommet mange forretningsområder til. Der er Center for Neurorehabilitering, Sociale tilbud, Special Skole for Børn med epilepsi og andre neurologiske udfordringer. Og så er der Filadelfia Uddannelse, der sikrer kompetent sundhedsfaglig, ledelsesfaglig og diakonifaglig undervisning for interne og eksterne kursister og studerende.

Filadelfia har uddannet diakoner siden 1907. I starten var diakonerne primært tiltænkt egne afdelinger på Filadelfia. I dag har vi diakonistuderende fra hele landet. Tak til præst, biskop og kirkens frivillige for en uforglemmelig dag i kirken. Tak til undervisere og Diakonforbundet Filadelfia for at sikre god undervisning og et diakonalt fællesskab.

Det er fra Filadelfia Uddannelse, at vi nu dimitterer hele 9 nyuddannede og indviede diakoner. Først og fremmest: Rigtig hjertelig tillykke med at I er blevet indviet som diakoner! Hvordan føles det?

Siden 2021 har I været studerende på vores Diakonifaglige Efteruddannelse, og arbejdet på trods af Covid og samfundsnedlukninger. I har formået at holde fast og gennemføre uddannelsen. Det er noget af en bedrift.

Det, der kendetegner vores uddannelser i diakoni er, at de forholder sig til den praksis, I allerede er en del af, kombineret med en teoretisk forståelse. Det betyder, at I får indtil flere lag at reflektere ud fra, når I for eksempel skal analysere eller skabe en forandring i hverdagen.

Hvem ved; måske bruger nogle af jer Helle Hein eller Edgar Schein til at forstå ledelse og kultur i organisationer og som en indgang for mødet med medmennesket? Eller Conny Hjelms bog:  ”Diakoni for novicer og nørder”, Kjell Nordstokkes ”Tegn” eller Inger Marie Lid om ”Diakoni og velfærdsstat”?

I har været udsat for en spændende omgang videnspåfyldning gennem jeres uddannelse, men spørger jeg Conny, som er den gennemgående underviser på Diakonifaglig Efteruddannelse, så er det refleksionen og dialogen mellem de studerende, der flytter noget. Det er her, konturerne af en diakonal handlingsdimension tegnes, og som I efterlever i praksis.

For hvad er så jeres gerning; hvad skal i udrette som diakoner? I går ud i samfundet og bidrager mangefacetteret. Måske er det de små ting gjort med stor kærlighed, der forandrer den verden, der er omkring jer?

Det handler om at bidrage til at udleve det gode liv med hinanden som mennesker, og det gode samfund handler derfor ikke bare om, hvad I gør med jeres liv, men hvordan I gør det.

Det er et spørgsmål om at forstå værdisystemer, som er skabt i en kulturel og historisk kontekst. Det er et spørgsmål om at turde tale om den adfærd, vi udøver som professionelle. Det er et spørgsmål om, at vi, gennem refleksion, får en erkendelse af hvad, der er bedst at gøre i en given situation.

Måske er det kristne menneskesyn, der betragter mennesket som værdigt og relationelt, under pres. Måske har vi tabt fællesskabet og de fælles værdier i det højhastighedssamfund af informationer, vi lever i, hvor nogle af vores medmennesker får gigt i tommelfingrene af at scrolle sig igennem telefonens mange applikationer.

I må på banen og gennemsyre samfundet med et (kultur)kristent menneskesyn. Vi taler om respekt for mennesket: Du er værdifuld, som den du er, fordi du er et menneske; en unik skabning. Håbet og troen på noget, der er større end os selv. Vi er ikke maskiner, men vi er mennesker af kød og blod med en værdighed, som ikke skal tilsidesættes, og en urørlighedszone, som ikke skal overskrides.

I min optik er det opgaven og dét, der definerer diakonien: Den kristne handlings-dimension. Og måske gør modstanden og samfundsudviklingen diakonien stærkere.

I ser mennesket som unikt og værdigt, og bruger dét som et konstruktivt afsæt til at løse de mange forskellige opgaver, der er på jeres vej. Så gå ud og gør – gør det nu og i øjenhøjde.

At leve i nuet er livets teknik -
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

[…]

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

 (Piet Hein)

Jeg håber for jer ny-indviede Diakoner, at I vil tage uddannelsen, og ikke mindst jeres ny-vundne identitet som diakon, med jer ud i livet. At det giver jer det rygstød, som både kan holde jer oppe når I har vinden i ryggen og midt i ansigtet. Det er en del af noget større at lade sig indvie til diakon. Vi vil ønske jer et stort tillykke med indvielsen og Guds velsignelse fremover.

Fotos: Merete Nørgaard og Conny Hjelm