Af Helle Theede Kragh, formand for Diakonforbundet Filadelfia og leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
Vi arbejder på overlevelse i en tid med pandemi. Vaccinen skal redde os, og ligesom god førstehjælp og en bedre beredskabsplan har fokus været på, at sikre de svageste og dem, der skal hjælpe dem, som det allerførste. De svageste i vores samfund, vores ældre på plejehjem, har være afskåret fra deres nærmeste, men modsat dem i eget hjem har de dog haft plejepersonalet omkring sig. Det er etisk set helt på sin plads at sikre at, så få som muligt vil dø under pandemien.
Ingen går fri
I periferien står alle vi andre, der har støttet op med vores arbejder både ude og hjemme - under udfordrende rammer og forhold som også har gjort hverdagen svær. Virksomheder, store som små, har haft det svært, og nogle har endda måttet dreje nøglen om. Ikke alle er nævnt, men alle er tænkt ind. Alles hverdag har været påvirket, og alle har måtte give et offer. Vi er i en coronadepression.
Vores unge; vores fremtid
Foran os er en fremtid, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at nogen er blevet glemt. Der er nogen, der ikke har fået opmærksomhed nok i alt det her. Og det skal de have!
Når jeg hører fortællinger fra unge om at, de er ved at miste håbet, og nu er på kanten af ikke længere at have kræfter til at holde sig ude af depressionen, så påvirkes jeg både som fagperson, privat og som den diakon, jeg er. I min daglige gang blandt børn, unge og familier - nogle mere udsatte end andre - oplever jeg i stigende grad at, selv de mest velfungerende unge mennesker nu har bekymrende og alvorlige symptomer.
Corona afføder ensomhed
HOPE-projektet fra Aarhus Universitet overvåger danskernes holdninger og adfærd under coronaen, og, med forskere fra School of Business and Social Sciences i spidsen, konkretiserer de i deres seneste rapport at, særligt unge er mere ensomme nu end tidligere. Det angives at omkring 40 procent af de unge føler sig ensomme, og at der henover efteråret og vinteren er sket en yderligere stigning i andelen, der føler sig stresset; det gælder både for de unge og midaldrende.
Kære unge mennesker: Hold ud!
Det er nu, I skal stå sammen! I må ikke opgive det, I drømmer om og håber på i livet. Kloden har brug for den kærlighed, der er i jeres generation. En kærlighed der langt overgår 68’ernes. Der er en respekt og en bevidsthed om de vigtigste værdier blandt jer, som vi forældre i ”NÅ-generationen” slet ikke anede. Vi spillede bare med. Vi fandt os i tingene. Vi lod tingene ske. Det gør I unge ikke. I er så pivdygtige! I gør det SÅ godt!
Kære unge mennesker. Pas på jer selv i denne tid; det er vigtigt. Mest af alt for jeres egen skyld. I fortjener livet og lykken. Stå sammen nu. Der kommer en anden tid, hvor livet skal leves, og hvor fremtiden afhænger af jer. TAK til jer!
Hele rapporten fra ”Hope” projektet, Aarhus Universitet, fra den 22.01.2021 om Danskernes adfærd og holdning til corona-epidemien kan du finde her