”Diakonien er som kirkelig omsorg for de svageste både historisk og aktuelt en af folkekirkens kerneopgaver. Det er derfor en særlig glæde at støtte Diakoniens Dag. Den er nemlig et tegn på, at diakonien både kirkeligt og socialpolitisk også i vor tid står stærkt som forbindelseslinje mellem kristen tro og det praktiske livs erfaringer. Diakonien ville efterlade et tragisk tomrum i både kirke og samfund, hvis den ikke var der”, siger forhenværende kirkeminister Mette Bock. (Citatet er hentet fra "Diakoniens Dag"s hjemmeside)
Butikkerne siger det om og om igen: Handl lokalt! Det gavner både lokalsamfundets borgere og butikkerne selv. Sådan er det også med diakonien: Handl lokalt! Diakonien er ikke noget fjernt og fluffy et andet sted i verden eller i en meget større by. Diakonien er her og nu og helt tilstede, hvis vi vil den.
Diakoniens Dag hjælper godt på vej
Diakoniens Dag har sin egen hjemmeside, der bugner af idéer til både prædikener og arrangementer – se den her – eller følg dem på Facebook - og lad os så gøre, hvad vi nu kan, stort og småt og lige præcis dér, hvor vi er, for at gøre diakonien synlig – både d. 7. februar og alle øvrige dage i året!
*
En sædemand gik ud for at så
Prædiketeksten på Diakoniens Dag 2021 er fra Markusevangeliet kap. 4, 1-20, hvor Jesus fortæller lignelsen om sædemanden, og kornet der falder både tørt og frodigt:
"Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold".