Af Rikke Thomassen, journalist
”Jeg knokler bare derudaf. Alle beboere er hjemme – og det plejer de ikke at være,” siger Kristen Jacobsen, da jeg fanger hende på en telefon en lørdag midt i ”corona-hjemmeperioden”
Normalt kommer der mange frivillige og bidrager med forskellige aktiviteter sammen med de ti beboere på Council Centret i Vildbjerg, men nu er der lukket for gæster udefra, og alle opgaver varetages nu af en medarbejder på 25 timer og Kirsten Jacobsen, som er leder på fuld tid
Føler sig rustet til at være leder
Kirsten Jacobsen har været leder af Council Centret i Vildbjerg siden 1. september 2019 – efter 18 år på samme arbejdsplads, Møltrup Optagelseshjem. Det har både været et stort skifte – og et skifte, hun var fuldstændig klar til.
”Det har været et enormt spændende arbejde på Møltrup, som er et stort sted med plads til 117 beboere. Jeg har også nogle gange overvejet, hvordan det ville være at arbejde på et mindre sted med tættere kontakt til beboerne, og jeg kunne også se mig selv som leder af et mindre sted,” siger Kirsten Jacobsen, som var klar over, at det var vigtigt at være klar til det både som person og fagligt.
”Jeg har været igennem rigtig meget uddannelse, som diakon og senest som psykoterapeut, og den personlige udvikling, jeg har været igennem, har også været en væsentlig faktor for at gøre mig klar det her arbejde. Så jeg har kunnet mærke, at det først skulle være nu, jeg skulle have et arbejde som dette – for det er først nu, jeg føler mig helt rustet til det,” forklarer hun.
Tæt kontakt til beboerne
Netop den tættere kontakt med beboerne sætter hun pris på i arbejdet.
”Jeg er så glad for beboerne og for kontakten med beboerne. Jeg nyder hverdagen sammen med dem med både samtaler, cykelture og andre aktiviteter,” siger Kirsten, som også er opmærksom på at passe på sig selv i den nære relation til beboerne.
”Selvom jeg er tæt på beboerne, er det også vigtigt, at jeg kan lægge det fra mig. Det er vigtigt at holde fast i, at det er dem, der har problemerne – ikke mig. Det er også noget af det, jeg har med mig fra både uddannelsen som diakon og terapeut – og ikke mindst fra årene og erfaringerne. Selvfølgelig skal jeg tage mig af det, når der er noget, der skal løses, men ved de personlige ting, de kommer med – måske tunge personlige ting – der er det vigtigt, at det lander hos personen igen. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er mine følelser, og hvad der er den andens. Og få de ting skilt ad,” siger hun og tilføjer:
”Det handler om, jeg kan sige ja til at vandre sammen med dem i de frustrationer, de har, uden at tage frustrationerne på mig.”
Håb for en bedre fremtidig økonomi
Selvom hun bruger meget tid sammen med beboerne, er der også mange administrative opgaver, der fylder i hverdagen.
”De fylder nok mere, end jeg havde forventet, men det har også spillet ind, at jeg i efteråret har været med til at få stedet godkendt som bosted af Socialtilsyn Midt. Det er en vigtig godkendelse, som giver alle kommuner mulighed for at visitere borgere til bostedet,” forklarer Kirsten.
Dermed har Council Centret mulighed for at få opholdsbetaling fra de kommuner, der ønsker en plads med bostøtte på bostedet – og det kan også være en hjælp til at få flere beboere, da der er plads til 13, men lige nu bor der kun ti.
”Så med denne godkendelse håber vi på en bedre fremtidig økonomi,” siger Kirsten.
Afhængig af frivillig hjælp
Indtil videre er det økonomiske fundament dog stadig begrænset, og centeret har stor glæde af, at mange frivillige bidrager til beboernes hverdag.
”Beboerne kan i vid udstrækning klare sig selv, og derfor er der kun ansatte på bostedet i dagtimerne i hverdagene, og der er ingen på arbejde i weekenden. Jeg har dog altid telefonvagt, så de kan ringe, hvis der opstår problemer. Det gør dog en stor forskel for vores beboere, at der er frivillige, som kommer og bidrager til deres hverdag, for eksempel ved at drikke kaffe sammen med dem om søndagen, og der kommer også frivillige og hjælper med mad en dag om ugen, ligesom der er hjælp til de grønne områder, til forårsrengøring og hvis der ellers er behov. Det er en stor hjælp,” siger Kirsten, som dog har måttet takke nej til de frivilliges hjælp i perioden med coronavirus.
I denne periode har Kirsten Jacobsen også for alvor mærket, at der følger et ansvar med som leder af et bosted.
”I forhold til coronavirus kan jeg godt mærke, at ansvaret virkelig er der. Det er klart, at når vi har bedt alle de frivillige om at blive væk, så er der ekstra mange opgaver, jeg skal løse, og jeg arbejder mere, end jeg plejer. Men det er bare så vigtigt, at vi holder denne virus væk fra vores bofællesskab og får alle godt igennem kriseperioden. Og jeg er sikker på, at vi nok skal klare det,” siger hun.
”Vi ser noget andet og snakker sammen, mens vi cykler. Og det er jo i det hele taget godt at få noget motion,” siger Kirsten Jacobsen, der nyder samværet med beboerne på Council Center i Vildbjerg.