Målgrupp:
Uddannelsen er for dig, der arbejder i en tæt relation til patienter, borgere og brugere i sårbare eller udsatte livssituationer. Den er også for dig, der på et mere organisatorisk niveau arbejder i organisationer, der henvender sig til ovenstående målgrupper. Det kan være følgende faggrupper:
- Ansatte på hospitaler, hospices, plejehjem og andre sundhedsfaglige institutioner
- Ansatte på væresteder, varmestuer, opholdssteder og andre sociale eller pædagogiske institutioner
- Fagpersoner i diakonale institutioner generelt.
Det får du ud af uddannelsen:
- Du vil få dybere indsigt i diakoniens egenart og ressourcer
- Du får sprog og viden om diakoni, således at du kan kommunikere og forklare den diakonale faglighed i det daglige samspil med andre fagområder
- Du vil kunne indgå i forskellige livstolkninger hos den enkelte person
- Du får forståelse for komplekse problemstillinger og handlingskompetence til at gå ind i dem ud fra en diakonifaglig tilgang
- Du lærer at omsætte ny viden, faglige ønsker og ideer til udvikling af din daglige praksis.
Diakonifaglig efteruddannelse på Filadelfia giver det medmenneskelige rum og plads i det daglige arbejde. Vi drøfter ligeværdighedens plads i en professionel hverdag, hvordan vi skaber plads til det hele menneske – og hvordan det kan gå hånd i hånd med diakonifaglighed.
Den diakonifaglige efteruddannelse kan indgå som en del af uddannelsen til diakon.
Kontakt Conny Hjelm for nærmere info: cohj@filadelfia.dk - eller læs mere om Diakonifaglig uddannelse her