DIAKONFORBUNDET Filadelfia
DF-logo
Aktuelt

Hvad er det, Conny forsker i?

conny_hjelm_masterclass

Du har måske hørt, at Conny Hjelm er i gang med et forskningsprojekt. Men hvad er det, hun forsker i, og hvor langt er hun nået? Det fortalte hun om til Master Class i Diakoni den 1. november, og her kan du læse et uddrag af hendes oplæg:

Vi er alle tulipaner!

Conny Hjelm, underviser, diakon og ph.d.-studerende fra Filadelfia Uddannelse, fortalte på Master Class i Diakoni om sit forskningsprojekt, der handler om at placere diakonien i et almindeligt sekulært sygehus.

Titlen ”Vi er alle tulipaner!” er inspireret af en radioudsendelse i P1 Eftermiddag, hvor man mindes Peter Bastian. Her siger musikeren Anders Koppel, at Peter Bastian engang har sagt, at mennesket deler 80% gener med en tulipan. Og studievært Karen Secher replicerer: ”Vi er alle tulipaner”.

Denne replik satte en refleksion i gang hos Conny Hjelm. I en sundhedsfaglig kontekst, som et hospital er, kæmper den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang nogle gange med hinanden.

Ud fra en naturvidenskabelig fagforståelse, så er det rigtig, at fordi vi mennesker har en stor del gener til fælle med tulipaner, så kan man ud fra dette isolerede ræsonnement sige, at vi alle (næsten) er tulipaner.

Men også ud fra en humanistisk vinkel kan man sige, at vi alle er tulipaner, fordi tulipanen har den egenskab, at den vokser hele livet, også selvom den er skåret af og står i en vase. Den holder aldrig op med at udvikle sig og folde sig ud, selv når kronbladene er visnede. Så længe, der er næring, så vokser den.

Dette kendetegner også mennesker. Vi kan vokse hele livet – udfolde og udvikle os.

Til udsagnet ”Vi er alle tulipaner” kan der nikkes ’ja’ fra både en naturvidenskabelig og en humanistisk side. Forskelligheden ligger i baggrunden for og begrundelserne for dette ”ja”.

Gennemgang af forskningsprojektet

Forskningsprojektets spørgsmål er: Hvordan opleves og forstås diakoni i en sundhedsfaglig kontekst på Filadelfia?

For-forståelsen til projektet er, at diakoni er et fag – en faglighed, som alle kan udøve. Udgangspunktet er, at uanset hvem vi er, så er vi først og fremmest mennesker. Vi er ikke først og fremmest patient eller sygeplejerske. Men vi er to mennesker, der mødes.

Conny Hjelm fortæller om sit forskningsprojekt

Conny Hjelm fortæller om sit forskningsprojekt

Projektets helhed og enkeltdele kan ses på billedet herover. Klik på billedet og se slide som pdf.

En del af projektet handler om den medmenneskelige samtale, som er defineret som en diakonal metode. Her er fem sygeplejersker blevet undervist i diakoni og har lavet en diakonal øvelse for at få det ind under huden. De har hver afholdt en medmenneskelig samtale med tre patienter med fokus på (ud fra en spørge-guide): Hvordan er det at være dig?

Efter dette har der været gruppeinterviews om, hvordan de oplevede at bruge den diakonale faglighed, og det næste er, at de 15 patienter skal interviewes, og der skal laves en analyse af det.

Det betyder, at diakonien puttes ind i behandlingen af mennesker med epilepsi – og ind midt i en naturvidenskabelig tilgang, hvor de er gode til at forske kvantitativt – alt det, der kan måles og vejes. Det kan det her ikke – det kan opleves.

Den medmenneskelige samtale bygger på fire teoretiske tilgange, som skal begrunde, hvorfor vi kan tale om diakoni ind i en sygehusverden, som primært arbejder naturvidenskabeligt.

1. Diakoni som fag

Den første er diakoni som fag. Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte en ubetinget menneskelighed.

Det handler om at skabe et menneskeligt rum, hvor vi først og fremmest mødes menneske til menneske og ikke rolle til rolle. Her deles vi om at være sammen i livet, som det er, og rumme livet i sin helhed og ikke kun i sin vellykkethed.

Diakoniens forhold til det værdimæssige grundlag – kristendommens værdier er:

  • Ethvert menneske har ubetinget og enestående værdi
  • Vore livsmuligheder er en gave og en opgave, som vi skal risikere og udleve, så godt vi kan.
  • Vi stilles alle lige som mennesker, når det handler om at kunne leve et godt liv.

2. Patientinddragelse

Den anden tilgang handler om patientinddragelse. Regner Birkelund, professor ved Enhed for sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt og SDU, siger, at når vi møder patienter, der har voldsomme oplevelser, så er det svært at få livet på fode igen. Det, patientinddragelse handler om, det er at tale sammen for i fællesskab at finde ud af tingene. Det handler ikke om at informere, men om ægte samtale. Og så siger han: ”Menneskets dybeste længsel er længsel efter fællesskab” – og det knytter han til patientinddragelse.

3. Bred og dynamisk sundhedsopfattelse

Salutogenese er den tredje tilgang. ”Saluto” betyder sundhed og ”genese” betyder oprindelse. Teorien er udviklet af professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky, som interesserede sig for, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. Det er en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer.

Vi er gode til at lave en patogenetisk fokus. Hvad fejler du? Og det skal vi rette. Vi skal begynde ved ressourcerne og sætte fokus på menneskets totale livshistorie. Hvordan kan du få et godt liv, når nu du fejler så meget? Her kan vi tale om det store ’hvorfor’ i livet.

4. Filosofisk tilgang

Den sidste del er en filosofisk tilgang med udgangspunkt i Levinas.

Når vi skaber medmenneskelighed, så er det ikke mig, der først og fremmest giver, men det er den anden, der er i centrum.  Og ved at den anden kommer, så bliver jeg til. Det er omvendt rækkefølge. Den anden kalder på mig på den måde, at ansigtet på én gang både er en bøn og en befaling. Det er både en bøn om at være tilstede og være i livet, men også en befaling – du skal indgå i det her.

Hvad ved vi nu?

Gennem interviews med de fem sygeplejersker, der har gennemført medmenneskelige samtaler med patienter, er der interessante perspektiver:

”Dette er den ypperste sygepleje…”. ”Jeg troede, at jeg samtalte på denne måde, men det gjorde jeg slet ikke…”. ”Jeg skal virkelig øve mig på ikke at konkludere…”. ”Jeg bliver jo også selv sårbar i samtalen…”. ”Jeg fik noget at vide, som jeg aldrig har hørt før…”

Nogle af patienterne fortæller også om deres oplevelse:

”Nu kan jeg sætte tjek ved den dårlige oplevelse med den tidligere læge…”. ”Jeg vil gerne give noget viden til jer…”. ”Jeg bestemmer selv, og nogle gange lader jeg være med at…”

Afsluttes i 2020

Conny Hjelm viste også (se slide), hvor langt hun er nået med projektet indtil videre. Det er planen, at projektet afsluttes senest den 31. marts 2020.

conny-hjelm-forskning

Måske du også vil læse

Se billeder fra årsmøde og konference 2017 Tak for nogle gode dage til alle jer, der deltog i konference og årsmøde fra den 28.-29. april 2017. Klik her for at se hilsner - og selv skrive en hilsen - fra årsmødet.  Fredag afholdt ...
Lær at tænke og handle fagligt i samtaler OBS: Tilmeld dig inden 1. juli og spar 1.500 kr. Har du samtaler med mennesker, enten via dit arbejde eller via dit frivillige engagement? Så er undervisningsforløbet ”Den medmenneskelige s...
Få din dagligdag som leder koblet sammen med ny fa... Det er nu, du skal tilmelde dig, hvis du vil fordybe dig fagligt og praktisk i ledelse og diakoni. Kom med på det næste hold på Diplomuddannelsen i Ledelse og Diakoni fra Filadelfia Uddan...

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *