DIAKONFORBUNDET Filadelfia
DF-logo
Aktuelt

Diakoniworkshops er vanedannende

Onsdag den 29. januar blev den anden af fire diakoniworkshops afholdt på Dalsmark Plejehjem i Gråsten.

Det blev en fantastisk dag med inspirerende oplæg – og med omkring 30 deltagere fra mange forskellige faggrupper.

“Det er mægtig spændende at være sammen SÅ forskellige faggrupper om et fælles emne,” sagde Maibritt Elm Nielsen, forstander for Dalsmark Plejehjem, der var vært for workshoppen.

“Det er vanedannende,” mente Gritt Rhinstrøm, leder af Livsværkstederne, som var vært for den første diakonisworkshop i december, og som også deltog i Gråsten.

Og til alle jer, der ikke kunne være med, så er der en ny chance igen den 25. februar på Meta Mariehjemmet i Gadbjerg ved Vejle.

Men pas på! Det er vanedannende!

»  Læs mere om diakoniworkshops her.


Arrangører og oplægsholdere ved diakoniworkshop med temaet “Hjem”.
(Fra venstre: Susan, Gritt, Dorthe og Rose).